Generalforsamling 1964

1964,Kalundborg Folkeblad 29. maj 1964, side 4; Jyderup Realskoles skolekreds, ny formand
Ny formand for Jyderup Realskoles skole- og elevkreds
Jyderup Realskoles elev- og skolekreds holdt i aftes generalforsamling på skolen. Der var kun mødt få medlemmer, da formanden, gdr. Gunner Jensen, Høed, bød velkommen, og af hans beretning fremgik da også, at foreningen efterhånden lever lidt for stille og ubemærket, hvilket han mente, der kunne rådes bod på ved at få nogle flere unge medlemmer, også i bestyrelsen.
Formanden meddelte, at han ikke ønskede genvalg, men udtalte ønske om, at foreningen måtte bestå som et bindeled, mellem skolen og dens tidligere elever.
Kassereren, bankkasserer Carl Nielsen, oplæste regnskabet, der bal. m. xx023 kr. og viste en beholdning på xx00 kr. Kassereren oplyste, at man endnu har nogle obligationer, der ikke er udbetalt, og desuden oplystes, at bestyrelsen har vedtaget at købe to aktier til skolens kollegiebyggeri.
På valg var foruden formanden, desuden gdr. Vagn Petersen og Mogens Dolberg. Sidstnævnte genvalgtes, nyvalgt blev fru Inge Filskov og frk. Hanne Rasmussen, Tornved. I det heller ikke Vagn Petersen ønsker genvalg. Bestyrelsen konstituerer sig senere.
Generalforsamlingen vedtog at forhøje kontingentet med 2 kr. årligt, og desuden var der enighed om, at man vil gå i gang med at hverve nye medlemmer og eventuelt prøve at arrangere nogle mødeaftener for at skabe interesse for sagen.
Den afgående formanden rettede til slut en tak til den øvrige bestyrelse og ønskede held og lykke1

1964, maj; Jyderup Realskoles skolekreds
Jyderup Realskoles elev- og skolekreds' bestyrelse har på et konstituerende møde valgt Mogens Dolberg til formand efter at gdr. Gunner Jensen, Høed, på generalforsamlingen forleden trak sig tilbage.
Mogens Dolberg, der tillige er formand for vægtløfterklubben "Skarridsø", er en initiativrig mand, der har til hensigt at følge Gunner Jensens opfordring på generalforsamlingen om at skaffe flere af de unge "gamle" elever som medlemmer, og ligeledes vil man forsøge på anden måde at få mere liv i foreningen, som for tiden kun har 66 medlemmer.
Skolekredsen blev i sin tid stiftet med det formål at støtte skolen økonomis, og der var stor interesse for sagen. Nu er imidlertid langt den største part af obligationerne igen udbetalt til medlemmerne, som derefter i stort tal har meldt sig ud.
For nogle år siden blev skolekredsen slået sammen med den tidligere elevforening EFIR, og det er sikkert på denne front, der skal gøres et arbejde, bl.a. ved at få eleverne interesseret i at tilmelde sig, så snart de forlader skolen2


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 29. maj 1964, side 4; Jyderup Realskoles skolekreds, ny formand
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 30. maj 1964, side 3; Jyderup Realskoles skolekreds

Sidst rettet 15. februar 2015